Om os

Om os

Vi sætter en ære i at levere godt håndværk

"Make your hobby your job, and you never have to work a day in your life"


Det er måske lige at spænde buen lidt hårdt, at påstå, at IT er vores hobby.

Men vi er drevet af nysgerrighed efter, at forstå og lære.

For at kunne levere et produkt, både du som kunde, og vi er tilfredse med, så skal vi forstå baggrunden for opgaven. 

Hvorfor vælge os?

Dedikerede mennesker drevet af nysgerrighed og ærlighed


En meget vigtig parameter for os er, at vi vil kunne være stolte af de løsninger vi leverer.

Vi VED, at vi er dygtige. Men vi ved også, at mængden af det vi ikke ved, LANGT overstiger det vi ved.

Vi er ikke bange for at sige, når der er noget der overstiger vores viden og kompetencer, hos os får du et ærligt svar.



En god handel er en handel hvor begge parter er tilfredse.


For os er det ikke bare en fiks catch phrase, men vores grundlæggende holdning.


Det gælder for rigtig mange af os i vores samfund, at vi tilbringer en meget stor del af vores vågne tilværelse med at arbejde. For os betyder det, at det er vigtigt at den tid giver værdi, at vi kan tage stolthed i vores arbejde.

Vi strækker os lidt længere for at opnå et resultat vi selv er tilfredse med.


Ud over den personlige tilfredsstillelse i at vide, at vi kan se os selv i øjnene med de løsninger vi leverer, så tror vi også, at det faktisk er godt for bundlinjen at yde lidt mere end forventet.

Hvem er vi?

Fleksibelt koncept, hele tiden i udvikling


SRD er en enkeltmands virksomhed med mange tætte samarbejdspartnere.

Vi har eksisteret i snart 30 år, og i den tid opbygget et solidt, men samtidigt fleksibelt, net af partnere og konsulenter.

Vi dækker derfor meget bredt, og hvis noget ikke ligger indenfor vores kompetence, så ved vi med stor sandsynlighed hvor en løsning kan findes.

Fra enkeltstående opgaver til årelange samarbejder.


Om det er her og nu hjælp til en Excel formel der driller, udvikling af skrædrersyet software til et specielt behov, eller et langvarigt samarbejde, hvor vi er jeres faste IT sparringspartner, så har vi erfaringen og ekspertisen.

"If you think you understand quantum mechanics, you don't understand quantum mechanics."

-Richard Feynman

 

Vi vil på ingen måde påstå, at IT er bare tilnærmelsesvis lige så kompliceret som kvantemekanik, men ovenstående citat af Richard Feynman kan bruges om rigtig mange emner.

Hvis man tror man ved alt om et emne, så har man med ret stor sikkerhed ikke gravet dybt nok.


Vi VED, at der er uendelig meget vi ikke ved, og derfor er vores overbevisning, at det rette spørgsmål på rette tid, kan være mere værdifuldt, end at stille med en løsning her og nu på baggrund af vores aktuelle viden.